Persondatapolitik

Beskyttelse af dine personoplysninger

Kasino.dk ApS (CVR-nr. 43277871), Toldboden 3, 8800 Viborg, Danmark (“Kasino.dk”) er ansvarlig for behandling af dine personoplysninger i forbindelse med brugen af vores hjemmeside www.kasino.dk.

Vi værner om dit privatliv og ønsker at sikre en høj grad af gennemsigtighed i, hvordan vi indsamler og behandler dine data. Nedenfor finder du hele vores persondatapolitik.

På Kasino.dk respekterer vi dit privatliv og din ret til at kontrollere dine persondata. Vores overordnede formål med at indsamle dine persondata er at forbedre din spilleoplevelse – hvad enten vi samarbejder med andre spilleoperatører for at sikre os, at du har adgang til de bedste spil, eller vi giver dig muligheden for at spille på nogle af vores egenudviklede spilleautomater, eller vi tilbyder dig en optimal og effektiv kundeservice. Det er vores overordnede mål, at du kan spille så ubesværet som muligt.

Persondatapolitikken forklarer hvilke persondata, vi indhenter fra dig – enten direkte eller indirekte – og om, hvordan vi bruger disse oplysninger. Persondata er enhver form for oplysninger, der kan bruges til at identificere dig, eller som kan tilknyttes dig. Politikken dækker også de valg, du kan foretage mht. de persondata, vi indsamler, og hvordan du kan kontrollere disse beslutninger.

Hvis du har spørgsmål om brugen af dine personlige oplysninger, er du velkommen til at sende en email til kundeservice@kasino.dk.

Kasino.dk ApS er dataansvarlig og sikrer, at dine personoplysninger bliver behandlet i overensstemmelse med persondatalovgivningen. Betegnelserne, vi, os eller Kasino.dk refererer derfor i denne politik til Kasino.dk ApS.

Former for personlige oplysninger, som vi indsamler

1. Oplysninger, som du giver os

Vi indsamler de oplysninger, som du frivilligt giver til os, såsom dit navn, dit telefonnummer og din emailadresse og CPR-nummer, f.eks. når du registrerer dig eller handler med os, eller når du kontakter vores kundeservice med en anmodning om at modtage support mht. din spilleoplevelse.

1.2 Oplysninger, som vi indsamler automatisk

Vi indsamler automatisk oplysninger om dig, såsom funktionsdata og yderligere brugsdata om, hvordan du bruger Kasino.dk eller information, som er indhentet gennem vores brug af cookies og lignende teknologier, når du bruger, logger ind eller interagerer med os via vores hjemmeside eller andre online platforme. Vi kan f.eks. indsamle oplysninger om den type af enhed, du bruger, til at logge ind på vores hjemmeside, operativsystemet og versionen, din IP-adresse, din generelle geografiske placering, som er oplyst af din IP-adresse, hvilken browser, du bruger, de websider, som du besøger på vores websider, og om og hvordan, du interagerer med indholdet, der er tilgængeligt på vores websider.

1.3 Oplysninger, indsamlet fra andre kilder

Vi kan modtage oplysninger om dig fra andre kilder, herunder tredjeparter, såsom spilleoperatør-partnere og tredjeparter, sammen med hvem vi tilbyder samarbejds-servicetjenester eller engagement i fælles marketingsaktiviteter. Vi kan også modtage oplysninger om dig fra sociale medieplatforme, f.eks. når du interagerer med os gennem disse platforme. Vi beskytter de data, som vi har indsamlet fra tredjeparter, i overensstemmelse med de metoder, der er beskrevet i denne Persondatapolitik, og derudover anvender vi yderligere restriktioner, der er pålagt af datakilden.

1.4 Oplysninger om børn

Kasino.dk henvender sig ikke til børn og har ikke til hensigt at tiltrække sig opmærksomheden hos børn. Selvom besøgende i alle aldre kan navigere på vores webside, indsamler vi ikke bevidst personlige oplysninger om personer, der er under 18 år, uden forældrenes samtykke. Hvis en forælder eller en værge har modtaget en meddelelse om, eller på anden måde har erfaret, at et barn under 18 år er blevet fejlagtigt registreret på dette websted ved at bruge falske oplysninger, annullerer vi barnets konto og sletter personlige oplysninger i vores system.

2. Kunders interaktioner med Kasino.dk

For at gøre informationen i denne Persondatapolitik nem at forstå, har vi fremhævet forskellige tilfælde, hvor Kasino.dk muligvis vil kunne indsamle persondata om kunderne. Kunders interaktioner med Kasino.dk opdeles i følgende afsnit:

2.1 Lær mere om Kasino.dk

Efterhånden som du indsamler flere oplysninger om Kasino.dk, besøger du os muligvis på en virtuel eller fysisk måde. Eksempler kan være, at du surfer på vores webside, chatter med support eller ringer til vores interne supportere. For at lære mere om Kasino.dk produkter, kan du frivilligt oplyse nogle persondata, så som dit navn og din emailadresse, under forløbet af disse interaktioner. Vi kan også indsamle oplysninger om dig online, gennem cookies eller lignende teknologier, når du besøger vores websider.

Vi indsamler: Navn, emailadresse, IP-adresse og oplysninger fra cookies eller lignende teknologier.

Hvorfor: Vi bruger denne information til at dele nyheder om kampagner og nye spil, der tilbydes af Kasino.dk. Desuden hjælper IP-adresser os med bedre at forstå geografiske oplysninger om dem, der besøger vores hjemmeside, så vi kan forbedre hjemmesiden for alle besøgende. Det er i vores legitime interesse at behandle dine persondata til disse formål.

2.1.2 Indsættelse og hævning af penge på Kasino.dk konto

Når du har besluttet dig for at indsætte eller hæve et beløb på din Kasino.dk konto bliver du muligvis anmodet om at afgive oplysninger, så vi kan gennemføre dit køb.

Vi indsamler: Dit navn, adresse, bankoplysninger, din emailadresse, din IP-adresse og dine betalingsoplysninger.

Hvorfor: Vi bruger disse personlige oplysninger til at gennemføre dit køb, lave en opfølgning på dit køb, hjælpe med leveringsproblemer, behandle returneringer og andre problemer, der eventuelt vil kunne opstå i forbindelse med dit køb på Kasino.dk. Det er nødvendigt at bruge dine persondata til dette formål for at gennemføre aftalen, vi har indgået med dig. Bemærk venligst, at vi ikke gemmer dine fulde betalings- eller kreditkortoplysninger. Vi bruger kun betalingsoplysningerne i forbindelse med dit køb på Kasino.dk.

2.1.3 Registrering af din Kasino.dk-konto

Når du har registreret dig hos Kasino.dk, vil du blive anmodet en lang række af personlige oplysninger. Disse oplysninger, herunder MitID oplysninger, bliver kun registreret som følge af de danske Spillemyndigheders krav til kendskab til vores kunder. Disse oplysninger vil ikke blive videregivet til andre institutioner. Dog skal du være opmærksom på, at vi lovmæssigt skal sikre os at dine opgivne persondata er korrekte, og derfor har samarbejde med tredjeparter til validering af dine indtastede oplysninger. Herunder CPR-registeret og MitID.

Vi indsamler: Dit navn, dit telefonnummer, din emailadresse, lokaliseringsdata, dit password og din IP-adresse, adresse, CPR-oplysninger etc. Bemærk venligst, at dit password er lagret via en envejs-hash, hvilket betyder, at det ikke kan genskabes (eller videregives) af nogen, herunder Kasino.dk.

Hvorfor: Vi indsamler disse oplysninger for at overholde de danske Spillemyndigheders krav til kendskab til vores kunder. Og for at kunne sikre en let og gnidningsfri kommunikation med dig som kunde hos os.

2.1.4 Brug af Kasino.dk-spil

Der er tre hovedårsager til, at vi indsamler oplysninger fra dine Kasino.dk-spil: (1) For at kunne tilbyde dig spil fra de bedste operatører rundt om i verden, (2) for at tilbyde dig kontrol over din spilleoplevelse hos os, idet disse persondata er nødvendige, for at kunne gennemføre aftalen, vi har indgået med dig, og (3) for at kunne forbedre dit udvalg af spil med tiden.

2.1.5 Funktionsdata

Disse oplysninger er absolut nødvendige for, at Kasino.dk kan udføre dets grundlæggende funktioner korrekt og sikkert, og du vil ikke kunne fravælge denne dataindsamling, deling og/eller behandling af disse persondata, hvis du fortsat gerne vil benytte Kasino.dk portalen.

Vi indsamler:

  • Registreringsdata. Disse oplysninger omfatter din emailadresse, din placering, dine sprogpræferencer, spilhistorik, IP-adresse og login data til din Kasino.dk-konto.

  • Systemdata. Disse oplysninger omfatter data som f.eks. favoritspil, browser-typer, spillepræferencer, løbende status i enkelte spil.

Hvorfor vi indsamler funktionsdata: Vi indsamler disse oplysninger for at sikre, at dine Kasino.dk-spil fungerer korrekt, for at give dig en optimal kundeservice og for at respektere dit privatliv. Vi indsamler også disse oplysninger for at guide forbedringen af Kasino.dk, der hvor der er en legitim årsag til det.

2.1.6 Få hjælp fra Kasino.dk

Du kan af og til beslutte dig for at kontakte vores kundeservice for at få teknisk support mht. din Kasino.dk spiloplevelse. For at kunne tilbyde dig en optimal kundeservice, kan vi indsamle visse oplysninger fra dig personligt eller gennem vores webportal.

Vi indsamler: Dette vil kunne omfatte kontaktoplysninger, såsom dit navn, din emailadresse, dit telefonnummer, dit datanavn på de sociale netværk (hvis du kontakter os gennem en social netværkskanal), og indholdet af dine chats og anden kommunikation med Kasino.dk kundeserviceafdeling (herunder stemmeoptagelse, hvis du ringer til kundeservice). I visse tilfælde er det nyttigt for kundeserviceteamet at have en "diagnose" mht. dit computeropsætning eller mobile. Dette er i væsentligt omfang et teknisk øjebliksbillede af alle relevante oplysninger om, hvad der er sket i dit system inden hændelsen, og diagnosen kan indeholde information om det spil, der er blevet anvendt, WiFi-signal og routeroplysning, fejlkoder, enhedsoplysninger (som f.eks. det operativsystem og den version af browser og operativ platform, der er i brug). Indsamling af de ovennævnte informationer er nødvendige for at kunne yde en optimal kundeservice. Du vil blive informeret på forhånd, inden vi tager et øjebliksbillede. Vi tager ikke øjebliksbilleder, uden at fortælle dig om det på forhånd.

Hvorfor: Vi indsamler disse oplysninger for at give dig den optimale og mest effektive kundeservice. For at behandle kundens henvendelser og tekniske spørgsmål, bruger vi kontaktoplysninger for at svare kunden gennem kundens foretrukne metode (pr. telefon, email eller gennem de sociale netværk). Hvis der er tale om tekniske problemer, bruger vi systemdiagnostiske data for effektivt at finde frem til problemet. Hvis der er tale om refundering af indbetalinger, bruger vi kontaktoplysninger for at sikre, at transaktionen tilbageleveres korrekt. Brugen af denne form for oplysninger er nødvendig for at gennemføre aftalen, som vi har indgået med dig.

3. Hvordan vi bruger persondata

Kasino.dk bruger de oplysninger, som vi indsamler, for at kunne tilbyde dig Kasino.dks serviceydelser, hvilket omfatter at bruge disse oplysninger til at forbedre og tilpasse din spiloplevelse. Vi bruger også de indsamlede data til at kommunikere med dig, f.eks. til at informere dig om din konto, nye tilgængelige spil, kampagner eller serviceydelser, sikkerhed og andre former for opdateringer.

Kasino.dk bruger indsamlede oplysninger til følgende formål:

  • LEVERING AF VORES PRODUKTOPLEVELSE
  • KUNDESUPPORT
  • PRODUKTFORBEDRING
  • SIKKERHED, SIKRING OG KONFLIKTLØSNING
  • FORRETNINGSMÆSSIGE AKTIVITETER
  • KOMMUNIKATION, MARKEDSFØRING OG ANNONCERING
3.1 Kontooprettelse

Vi bruger dine indtastede oplysninger til at kunne oprette din spillerkonto. Du kan også få muligheden for nemt at oprette en spillerkonto via en af vores samarbejdspartnere. Hvis du opretter en konto via en af vores samarbejdspartnere, giver du i den forbindelse accept til, at vi modtager de tilgængelige data fra samarbejdspartneren, som er nødvendige for at oprette en spillekonto.

3.2 Kundeservice

Vi bruger oplysninger til at besvare henvendelser fra vores kunder, diagnosticere problemer og til at yde andre former for kundepleje og kundeservice. Dette er nødvendigt at bruge dine persondata til dette formål for at gennemføre aftalen, vi har indgået med dig.

3.3 Produktforbedring

Vi bruger konstant oplysninger til forskningsformål og til at forbedre vores platform og servicetjenester, herunder vedligeholdelse og forbedring af ydeevnen af vores tjenester, udvikling og tilføjelse af nye funktioner eller egenskaber, såsom at bruge fejlrapporter til at forbedre sikkerhedsfunktioner, bruge søgning og klik for at forbedre relevansen af søgeresultaterne, og anvendelsen af brugsdata for at beslutte, hvilke af de nye funktioner, der skal have førsteprioritet. Det er nødvendigt at bruge dine persondata til dette formål i vores legitime interesse.

3.4 Sikkerhed, sikring og konfliktløsning

Vi bruger oplysninger til at beskytte vores platform og vores kunders sikkerhed, til at opdage og forebygge svindel, til konfliktløsning og til at håndhæve vores aftaler. Det er nødvendigt at bruge dine persondata til dette formål.

3.5 Forretningsmæssige aktiviteter

Vi bruger data til at udvikle aggregat analyser og business intelligence, der gør det muligt for os at operere, beskytte, træffe velbegrundede beslutninger og udfærdige rapporter om vores virksomheds resultater. Det er nødvendigt at bruge dine persondata til dette formål i vores legitime interesse.

3.6 Kommunikation, markedsføring og annoncering

Vi bruger de indsamlede oplysninger til at levere og gøre vores kommunikation med dig mere personlig. F.eks. kan vi kontakte dig via email eller gennem andre former for e-kommunikation for at informere dig om nye Kasino.dk-tiltag eller servicetjenester, om sikkerheds- eller softwareopdateringer, om opdatering af et supportproblem eller til at invitere dig til at deltage i en undersøgelse. Det er nødvendigt at bruge dine persondata til dette formål i vores legitime interesse.

4. Hvordan vi kan dele persondata

Kasino.dk sælger ikke og vil ikke sælge nogen form for personlige oplysninger om vores kunder. Vi offentliggør kun dine persondata i overensstemmelse med denne Persondatapolitik. Vi kan dele oplysninger med følgende typer af tredjeparter.

4.1 Tredjepartsleverandører

Kasino.dk bruger en række forskellige tredjepartsleverandører til at udføre serviceydelser, såsom webadministration og hosting, online køb, kreditkortbehandling og emailkommunikation. Vi deler kun de af dine persondata, som er nødvendige for at afslutte en transaktion eller levere et produkt eller en service, som du har anmodet om og/eller godkendt, og kun med leverandører eller agenter, der arbejder på vores vegne med de formål, som er beskrevet i denne Persondatapolitik. For spørgsmål om tredjepartsleverandører, bedes du venligst skrive til kundeservice@kasino.dk.

4.2 Kasino.dk kontrollerede tilknyttede selskaber og datterselskaber

Vi deler oplysninger med Kasino.dk kontrollerede tilknyttede selskaber og datterselskaber til forretningsmæssige formål, såsom intern administration, reklame for Kasino.dk og levering af Kasino.dk serviceydelser til vores kunder.

4.3 Tvungne oplysninger

Når det er vedtaget ved lov, og strengt nødvendigt for udførelsen af funktionen af serviceydelserne, eller for at beskytte vores rettigheder, eller de rettigheder, der tilkommer vores tilknyttede selskaber eller vores brugere, udleverer vi dine persondata til de retshåndhævende myndigheder, undersøgelsesorganisationer, vores tilknyttede selskaber eller til brug i retssager.

4.4 Salg eller fusion

Vi kan dele dine persondata i forbindelse med en fusion, køb eller salg af alle eller af en del af vores aktiver. Du vil naturligvis modtage en meddelelse derom pr. email og/eller med en meddelelse offentliggjort på vores webside, hvor du vil modtage oplysning om dine rettigheder.

4.5 Deling og offentliggørelse af indsamlede oplysninger

Vi deler oplysninger i en samlet form og/eller på en sådan måde, at modtageren af disse data, f.eks. en tredjepart, der bruger dem til en brancheanalyse, ikke er i stand til at kunne identificere dig.

Bemærk venligst, at Kasino.dk spil kan indeholde links til produkter eller applikationer fra tredjeparter, hvis persondatapolitik kan være anderledes end vores Persondatapolitik. Hvis du afgiver personlige oplysninger til nogle af disse tredjeparter eller deres produkter, vil dine persondata være omfattet af disse tredjeparters persondatapolitik, og vi opfordrer dig til at gennemlæse disse persondatapolitikker omhyggeligt.

4.6 Overførsel til tredjelande

Dine persondata kan blive overført til lande uden for EU/EØS. I sådanne tilfælde sikrer vi et passende beskyttelsesniveau i overensstemmelse med gældende GDPR-regler (f.eks. via standardkontraktbestemmelser eller andre gyldige overførselsgrundlag).

5. Retsgrundlaget for brug af persondata

Retsgrundlaget for brug af dine personlige oplysninger er baseret på forskellige grunde, som beskrevet nedenfor:

5.1 Opfyldelse af kontrakt

Det kan være nødvendigt at bruge dine personlige oplysninger for at opfylde den kontrakt, som vi har indgået med dig. For eksempel til at gennemføre dit køb på Kasino.dk, til at registrere dig og vedligeholde din konto, til at hjælpe med leveringsproblemer, til at behandle refunderinger, samt for at sikre at siden udfører sine grundlæggende funktioner på en sikker måde.

5.2 Legitime interesser

Vi kan bruge dine personlige oplysninger i vores legitime interesse. For eksempel bygger vi på vores legitime interesse i at analysere og forbedre vores produkter og servicetjenester og indholdet af vores websider, at sende oplysninger til dig om opdateringer eller oplysninger om vores produkter og servicetjenester, samt til administrative og svindelforebyggende formål.

Hvor vi behandler dine personlige oplysninger baseret på vores legitime interesse, kan du håndhæve din ret til at modsætte dig denne behandling ved at skrive til kundeservice@kasino.dk.

6. Sikkerhed, opbevaring og tilbageholdelse
6.1 Sikkerhed

Kasino.dk tager beskyttelsen og sikkerheden af dine personlige oplysninger yderst seriøst. Selvom vi gør en betydelig indsats for at beskytte dine persondata, som vi har indsamlet, findes der ikke noget sikkerhedssystem, der er uigennemtrængeligt.

Vi anvender en række tekniske og organisatoriske foranstaltninger og industristandarder for at beskytte dine persondata og hjælpe med at beskytte dine personoplysninger imod tab, tyveri, misbrug og uautoriseret adgang, videregivelse, ændring og ødelæggelse. F.eks. gemmer vi de personlige oplysninger, som du oplyser, på computersystemer med begrænset adgang og i kontrollerede omgivelser. Derudover sikrer vi os, at vores tredjeparts datacenterleverandører iværksætter passende og tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Desuden er dine persondata beskyttet med kryptering, som f.eks. Transport Layer Security (TLS), under deres forsendelse via internettet. Yderligere er dit password lagret via en envejs-hash, hvilket betyder, at det ikke kan genskabes (eller videregives) af nogen, herunder Kasino.dk. (Det kan dog nulstilles).

Du kan kun få adgang til dine Kasino.dk kontooplysninger og vores servicetjeneste ved at bruge et individuelt bruger-login og et password. For at kunne beskytte dine persondata skal du holde dit password fortroligt og ikke udlevere det til andre personer. Du bedes venligst meddele os omgående, hvis du tror, at dit password er blevet misbrugt. Derudover bør du altid logge ud og lukke din browser, når du er færdig med din session. Bemærk venligst, at vi aldrig vil bede dig om at oplyse dit password.

Hvis du har spørgsmål om sikkerheden og beskyttelsen af dine persondata, er du velkommen til at kontakte os på kundeservice@kasino.dk.

6.2 Opbevaring

Persondata, som er indsamlet af Kasino.dk, kan lagres og behandles i din region eller i et andet land, hvori Kasino.dk eller dets tilknyttede selskaber, datterselskaber eller tjenesteudbydere befinder sig eller har faciliteter. Kasino.dk har iværksat passende mekanismer til at beskytte persondata, når disse bliver overført internationalt, f.eks. gennem brug af standard kontraktklausuler godkendt af EU-Kommissionen.

6.3 Tilbageholdelse

Kasino.dk beholder dine personlige oplysninger, så længe vi anser det for nødvendigt, for at gøre det muligt for dig at bruge hjemmesiden og din konto, og for at levere serviceydelser til dig, for at overholde gældende love (herunder dem, der vedrører tilbageholdelse af dokumenter), for at løse tvister mellem parter og ellers som nødvendigt for at drive vores forretning. Hvis du har spørgsmål om en bestemt tilbageholdelsesperiode for visse persondata, vi behandler om dig, bedes du venligst skrive til kundeservice@kasino.dk.

7. Dine rettigheder og valg
7.1 Dine rettigheder

Med forbehold for lokal lovgivning kan du:

  • Anmode om en kopi af dine persondata, som vi er i besiddelse af
  • Oplyse os om ændringer eller anmode om berigtigelse
  • Anmode om sletning, blokering eller begrænsning af behandling
  • Gøre indsigelse mod bestemte behandlinger
  • Anmode om dataportabilitet

Når vi bruger dine persondata med dit samtykke, kan du tilbagetrække samtykket når som helst. Hvor vi behandler på baggrund af legitim interesse eller offentlig interesse, kan du gøre indsigelse mod behandlingen.

Vi stoler på, at de persondata, som du har givet os, er fuldstændige, nøjagtige og opdaterede. Du bedes venligst meddele os ændringer ved at skrive til kundeservice@kasino.dk.

Vi svarer så hurtigt som muligt og senest inden for 30 dage.

7.2 Dine valgmuligheder7.2.1 Konto

Hvis du ønsker at få adgang til, redigere eller fjerne dine profiloplysninger, ændre dit password, lukke din konto eller anmode om sletning af persondata, kan du gøre dette ved at logge ind på din konto eller ved at skrive til kundeservice@kasino.dk.

7.2.2 Kommunikation, markedsføring og annoncering

Hvis du ikke længere ønsker at modtage direkte tilbud pr. email, kan du afmelde dig via linket i hver email. Vi vil fortsat sende nødvendige servicebeskeder (fx om vilkår/privatliv, sikkerhed, driftsbeskeder).

8. Cookies og lignende teknologier

Vi anvender cookies og teknologier som pixels, tags, web-beacons og andre identifikatorer for at personalisere websitet, huske præferencer, forstå brug og tilpasse markedsføring.

8.1 Typer af cookies
  • Strengt nødvendige cookies
  • Præstations-cookies
  • Funktions-cookies (fx lagring af geo)
  • Tredjeparts-cookies (underlagt deres egne politikker)
  • Analyse-cookies (fx Google Analytics)
8.2 Pixels

Vi kan bruge pixels i emailkommunikation (hvis du har samtykket) for at forstå åbningsrater, og tredjeparts pixels (fx Google/Facebook) til at levere relevant annoncering.

8.3 Interessebaseret annoncering

Vi samarbejder med tredjeparts-annoncører, der bruger cookies/pixels til at levere mere relevant annoncering om Kasino.dk på internettet. Vi deler ikke dine personlige oplysninger som led i denne proces.

9. Sådan kontakter du os

Spørgsmål kan sendes til kundeservice@kasino.dk – eller per brev til Kasino.dk ApS, Toldboden 3, 8800 Viborg, Danmark.

10. Ændringer i vores Persondatapolitik

Kasino.dk kan ændre eller opdatere denne Persondatapolitik. "Sidst opdateret"-datoen øverst opdateres ved ændringer. Ved væsentlige ændringer informerer vi på websitet eller direkte pr. email.

11. OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvad er GDPR? En EU-forordning om databeskyttelse. Læs mere på EU's officielle sider.

Hvilke oplysninger indsamler Kasino.dk om mig? Navn, telefon, email, adresse, betalingsoplysninger, lokalitetsdata, IP, sociale identifikatorer, data via cookies, funktionsdata (registrerings- og systemoplysninger) og brugsdata.

Hvorfor har Kasino.dk brug for mine oplysninger? For at levere og forbedre oplevelsen, personlig kommunikation, sikkerhed m.m.

Hvordan bliver mine oplysninger brugt? Kontooprettelse, produktforbedring, kundesupport, sikkerhed, analyse, kommunikation/marketing.

Sælger Kasino.dk information til tredjeparter? Nej.

Kan jeg fravælge deling? Du kan fravælge marketing, men øvrig behandling kan være nødvendig af lov/funktionelle hensyn.

Hvordan sletter jeg mine personlige oplysninger? Kontakt os på kundeservice@kasino.dk. Bemærk at lovpligtige oplysninger kan være undtaget, og at konto ikke kan fungere uden visse data.

Opbevarer eller deler Kasino.dk kortoplysninger? Nej, kun de sidste 4 cifre kan gemmes til afstemning og fejlrettelse.

Hvor længe opbevares oplysninger? Så længe det er nødvendigt til de nævnte formål og i overensstemmelse med lovkrav.

Anvender Kasino.dk cookies/pixels? Ja, jf. afsnit 8.

Anvender Kasino.dk interessebaseret annoncering? Ja, via tredjepartsteknologier. Vi deler ikke dine personlige oplysninger.

Kontaktkundeservice@kasino.dk.

Logo
18+MitIDSpillemyndighedenROFUSStopSpillet
Kasino.dk har licens fra og er kontrolleret af Spillemyndigheden. Alle produkter udbydes af Kasino.dk ApS med adresse på Toldboden 3, 8800 Viborg. Al henvendelse bedes rettet til hej@kasino.dk.
v0.0.32 © 2025 Kasino.dk